E-MTB ophold 26. juli til 28. juli

E-MTB ophold 26. juli - 28. juli

Er du ny på e-mountainbike eller overvejer du om e-mtb er noget for dig og vil snuse lidt til det, inden du investerer?

Så har du muligheden for at kombinere et grundlæggende kursus og introduktion til e-bike, med et lækkert ophold i fantastiske omgivelser, et stenkast fra landets bedste mountainbikespor.

Opholdet:

  • 2 * 2,5 times undervisning
  • 2 * 2-retters middag efter kokkens valg
  • 2 x overnatning i hyggeligt værelse, valgfri delt dobbeltværelse eller enkeltværelse, så længe kapiciteten er der. 
  • 2 * lækker morgenbuffet
  • Sikker og aflåst opbevaring af cykler
  • Fri adgang til vores bikepit
  • Fri entré til AQUA Akvarium & Dyrepark
  • Mulighed for opgradering til Superior outdoor værelse, med cykelparkering på værelset

Pris pr. voksen i delt dobbeltværelse eller enkeltværelse kr. 1995,-

Opgradering af værelset:

For dig som ønsker et større outdoor værelse med sofa, hvor der er mulighed for at du kan tage din cykel med op.
På værelset vil der være badekar, fodbad, små lækre sæber, badekåbe og ekstra håndklæder. 
Pris for opgradering til Superior outdoor værelse er 300 kr. 

Mulighed for at leje en E-mtb.

Har du ikke selv en e-mtb kan du leje hos os. Vi har de nye, fede 2020 Levo’er fra Specialized. 
Pris for leje er kr. 350 pr. dag eller kr. 900 for alle tre dage. Cyklen er ikke kun til rådighed til undervisningen, men hele perioden, så man kan tage en tur før eller efter undervisningen og træne lidt.

Program


Basic E-bike. 26. juli 13.00 -15.30

Grundlæggende teknik, for nye e-mountainbikere eller dem som ikke har tænkt så meget over teknik. Der arbejdes ud fra grundprincipperne, så man kan få den rette progression og et tryghedsskabende fundament.

Fokus på.

E-mtb’ens funktioner
Position
Bremseteknik
Kørsel i ujævnt terræn
Forhjulsløft
Baghjulsløft
 

Sving på E-bike. 27. juli 13.00 -15.30

Svingteknikken er en af de mest fundamentale i mountainbikekørsel. En god svingteknik giver mere sikkerhed, øget fart og flow og frem for alt en, sjovere oplevelse på sporet.

Fokus på:

Position
Kantning af cyklen
Svingtyper (flade sving, brems og switch backs)
Linjevalg
Dynamik
 

Evt. tilkøb for flow på E-bike. 28. juli 13.00 -15.30, pris kr. 350 inkl. Frokostsandwich

Flow handler i høj grad om at finde den optimale linje i terrænet, så man med færrest mulige kræfter kan komme lettest, sikrest og hurtigst gennem sektionerne. Det gælder både opad og nedad.

Fokus på:

Flow nedad og opad!
Linjevalg
Trykkontrol
Dynamik
Sammensætning af sektioner

Instruktør: Morten Agersnap fra MTBTV

Husk at medbringe funktionel og opladet e-mountainbike, intakt hjelm, sygesikring, mobiltelefon, vand og godt humør.

Derudover kan det være en god ide at have en ekstra slange, dækjern, pumpe, handsker, regntøj og snacks.

Information.

Når du er på mountainbikekursus på Vejlsøhus, er du i helt trygge hænder. Vores instruktører har de godkendte danske instruktøruddannelser og er derfor i stand til, altid at vurderer kursistens niveau. Samtidig har de et fantastisk lokalkendskab og kan altid finde et spor eller en sektion, som passer til niveauet og situationen. Derfor er der altid en plan B, C, D… osv.

Instruktørerne kan også førstehjælp og medbringer altid en førstehjælpstaske. Skulle der være brug for assistance, har instruktøren 100% styr på adgang for ambulance osv.

Desuden har instruktøren altid værktøj og reservedele, til at kunne klare de fleste defekter.

Vi samarbejder med Naturstyrelsen og de andre lodsejere i området og er i løbende dialog om bæredygtighed, redepladser og færdsel i skoven. Derudover betaler vi naturligvis de lovpligtige afgifter til Naturstyrelsen, for lån af arealerne. Midlerne bruger Naturstyrelsen på materialer til eksisterende og nye mountainbikespor.

Max 9 deltagere pr. hold. 
Ved for få tilmeldinger, forbeholder vi os retten til at aflyse kurset. 

Booking forespørgsel

Kontakt receptionen på 89212121 eller info@vejlsoehus.dk